Behandling

 

Linda Lewalski Totum Kropsterapeut

Jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur og zonepunkter. Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guiding til en fri vejrtrækning, lærer du at slippe smerten og spændingen, og du fornemmer en mere fri muskel. Jeg kan derfor hjælpe dig med at gå fra at have smerter et sted til at blive smertefri.

Følelserne sidder i kroppen. Når jeg trykker på din krop, hjælper jeg dig til at skabe kontakt til dine følelser. Du vil under en behandling opleve, at hvor der før kunne være spænding, kommer der efterfølgende en følelse af plads til bevægelse og liv. Du vil opleve større kontakt til kroppen, og du kan bruge den til at rumme dét, der før føltes overvældende.

Behandlingen varer 1 time.

Indledningsvis vil jeg  spørge til din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig. Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger under et tæppe iført undertøj. Jeg arbejder helhedsorienteret med kroppen, hvor fokus ligger på at løse årsagerne til problemet og ikke blot behandle symptomerne. Jeg løsner din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur og dybdemassage. Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guiding til en fri vejrtrækning, lærer du at slippe smerten og spændet, og du fornemmer en mere fri muskel.

Jeg kan derfor hjælpe dig med at gå fra at have smerter til at blive smertefri.

Behandlingen er til dig, som er belastet af f.eks. stress og modløshed, men den er også til dig, der vil yde mere i hverdagen, opnå mere energi og overskud, og til dig som vil opnå større kontakt til din krop og få åbnet op for en ubesværet fri og dyb vejrtrækning.

Hvor mange behandlinger har jeg brug for?

Det kan variere meget, hvad den enkelte har brug for. En forstuvet ankel kan løsnes efter 1-2 behandlinger, hvorimod dybereliggende problematikker kan tage længere tid, afhængigt af, om det er fysisk eller psykisk. Det er også afgørende, hvor meget du selv er parat til at gøre. Du er velkommen til at kontakte mig for at tale om, hvad jeg kan gøre for dig.

Er der noget jeg selv kan gøre?

Det vigtigste, du selv kan gøre, er at være opmærksom på, hvad du mærker og føler. Skriv det gerne ned, hvis du oplever et skift i humøret eller muskulaturen. På den måde kan du blive bevidst om, hvordan samspillet mellem din krop og psyke er, og på indflydelsen fra eventuelle udefrakommende input.

Hvor lang tid skal der gå imellem?

Jeg anbefaler behandlinger med ca. 2 ugers mellemrum. Efter en behandling arbejder kroppen videre med de processer, der er blevet sat i gang på briksen. Den skal derfor have tid til at hele og restituere før en ny proces sættes i gang. Har du selv en fornemmelse af, at der skal gå mere eller mindre tid mellem behandlingerne, er det helt fint.

HAR DU SMERTER ELLER BRUG FOR FORNYET ENERGI?
BOOK EN TID
Hvad kan jeg forvente efter behandlingen?

Reaktionen på en behandling er forskellig fra person til person, og fra behandling til behandling. Du kan nogle gange opleve kroppen føles tung og afslappet, og andre gange let og fuld af energi. Ligledes kan du opleve, at følelserne kan blive påvirket, fx. let irritabilitet eller mere nærværende.

Hvad med træning?

Træningen er fantastisk til at skabe bevisthed om, hvordan tilstanden er i din krop. Den virker som en slags selvbehandling og løsner langsomt i led og muskler. Såfremt det er muligt, anbefaler jeg, at du laver træning ugentligt.

Hvad kan jeg behandle?

Det du kommer med, vil altid være udgangspunktet i behandlingen. Det kunne eksempelvis være: Muskelsmerter, ledsmerter, hovedpine, rygproblemer, lændehold, hold i nakken, migræne, iskiassmerter, maveproblemer, eksem og allergi, menstruationssmerter, museskader, tennisalbue, stress, angst, udbrændthed og søvnproblemer.

KOM I GANG

Hvis du er i tvivl hvor mange behandlinger du har brug for, så skriv mig gerne en mail.

KLINIKKEN
  • Stefansgade 67 3.th 2200 Kbh. N
    • +45 26 35 59 08
    • lindalewalski@gmail.com
    FØLG MED PÅ FACEBOOK
    BOOK EN TID